Beliggenhed

Lejrskolen ligger centralt placeret i Rutsker som er en del af det nord/vestlige Bornholm, imellem byerne Hasle og Allinge. Vi har lette tilkørselsforhold og ligger blot 16 km. fra færgen i Rønne.
Det er let at komme hertil med cykel.
Busserne mod Allinge/Hammershus enten over Rutsker/Olsker eller Vang, kører forbi Kirkevej, husk at informer bus chaufføren, så stopper de gerne på turen. Dette er i gå afstand til feriecenteret, eller kontakt os og lave en aftale.Vi er omgivet af en flot natur der byder på mange muligheder, både som kørende, cyklende eller gående turist.
Det flotte Hammershus ligger blot få kilometer væk, omgivet af ”Slotslyngen”, som er stor skov hvor der er masser af stier og oplevelser på vejen. 
Den skønne havneby Allinge ligger blot 8 km fra feriecenteret, nyd den dejlige stemning der altid summer i byen. Cafeer, musik, is, sejlbåde og meget mere. 

Er du til sand imellem tæerne og havets bølger, er der mange muligheder på Nord Bornholm. Tag til det hyggelige Sandvig, eller intime Sandkås.
Besøg Hasle og se deres nybyggede havne bad med tilhørende sauna, og deres ny etablerede sand strand. Her er ”Fælleden” fyldt med udendørs fitness aktiviteter, til fri afbenyttelse.Hasle er en by i udvikling og der er masser af aktiviteter på deres sommer program.I Vang kan du nyde den flotte udsigt over den lille by og Østersøen alt imens du nyder din mad på restaurant Le Port.
Tag til Hammersø og spring i søen fra de flotte klipper eller prøv en tur i Danmarks længste svævebane.Alle byerne i lokal området indeholder fødevare butikker, shopping butikker, cafeer og restauranter, minigolf, strand og leg til børnene.
Der er masser af aktivitets muligheder og i alle prislag for den glade turist der besøger Nordbornholm.
Turen til Sydbornholm kan nydes via den skønne øst kyst igennem byerne Gudhjem og Svaneke.

Adresse
Kirkevej 6, 3790 Hasle
Bornholm

Kontakt info
+45 3070 4001
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Åbningstider
Mandag - Søndag
8.00 - 21.00